Her får pårørende mulighed for at prøve forskellige kunstneriske aktiviteter som maling, keramik, tegning og anden kunstnerisk udfoldelse. Forløbet er et frirum for mennesker, der er påvirket af en nærtståendes sygdom eller ulykke.
Formålet med forløbet er at give plads til, at pårørende kan undersøge sig selv og deres indre gennem den kunstneriske aktivitet, for på den måde at finde tilbage til sig selv efter en periode med meget fokus på deres nærtstående. Det kan være med til at genskabe kontakten til sider af de pårørende selv, som i en periode har været begrænset af svære omstændigheder. Processen kan bidrage med ro og glæde, som også kan smitte af på omgivelserne.
Forløbet er baseret på kunstterapeutiske teknikker, hvor kunsten er i centrum. Samtalerne handler derfor om kunst og om oplevelserne med en specifik kunstnerisk aktivitet. Det kræver ingen erfaring med kunstnerisk udfoldelse at deltage i forløbet.
Tilbuddet er en del af et projekt for pårørende, der er støttet af VELUX FONDEN.
Mere info kan findes på ulykkespatient.dk/kunst-for-trivsel
